Jes Elvis har en af Europas bedste Elvis-stemmer. Oplev ham på fredag i Faxe
På fredag er der Crazy Night i Faxe med masser af spændende aktiviteter fra om eftermiddagen og til hen på aftenen. Se programmet på forsiden.
Faxe får besøg af J.Elvis til Crazy Americana Nigth og han har Europas bedste Elvis-stemme, siger han selv. Så kan man, som Elvis-fans i både Tyskland, Spanien, Grækenland og Thailand opleve suset fra 70'erne. Et stort Aloha show med J.Elvis på Scenen.
Selv om han optræder på de udenlandske scener er Jens „Elvis“ Burgby pæredansk. Men stemmen og hans sceneoptræden har rødder der kan føre dig tilbage til Elvis' storhedstid på Hawaii og med sin forførende gode stemme og imponerende flotte jumpsuit, giver J. Elvis et flot show.
Alt leveres live i bedste ”Aloha from Hawai stil” . De sange The King selv sang og spillede guitar til. Ja, der slår J.Elvis selv på guitarstrengene, og skal der lidt mere bredskuldret filmmusik til numrene, så har han medbragt orkestret på tape.
Jens Elvis giver to afdelinger på Vinkældertorvets store scene, så man er selv ude om, hvis man denne aften føler sig „lonesome tonight“.
Jens Elvis Burgby debuterede som J. Elvis i The Official Elvis Presley Fanclub of Denmark tilbage i 2003, og siden er det gået stærkt med Elvis show i ind og udland.
J. Elvis har vist sit show frem i Bellacentret, og selvfølgelig ved åbningen af Elvis’ eget museum i Randers. Han har været med i DR 1 Show time, i TV2-ØST, flere radioudsendelser, og som sagt turneret i diverse lande.
Så smut forbi Vinkældertorvet fredag aften den 12. august og nyd suset fra 70'erne med Aloha-kostumer og smægtende stemme.
Der er lagt op til a touch of Elvis - i J.Elvis showtime.
Crazy Night i Faxe - lækker mad samt New York Strip og Leif Kerstein
Leif Kerstein
Der er vist aldrig nogen der er gået sultne hjem efter en aften med Crazy Night i Faxe.
Det sker heller ikke denne gang. Slagter Grosen griller nemlig på amerikansk i det store spisetelt og Leif Kerstein fylder Country- og Western i ørerne på folk.
For når det nu hedder Americana Main Street Crazy Night, så har slagter Grosen selvfølgelig lagt menuen om til en ægte amerikansk grill-aften.
New York Strip, bliver det til, og for de af os der ikke lige var på week end i New York i sidste uge, så er det på dansk/fransk: Grillet Entrecote, med kartoffelmos og grønne bønner.
Grillen er stegeklar mellem kl. 17.30 og til kl. 21.00 og skulle man få lyst til at skylle maden ned, så er der osse sørget for det. Heineken øl, Faxe Kondi, kildevand og de nye „Tempt“ som endda vil blive præsenterede af
bryggeriets omvandrende „Tempt-piger“ hvis man da ikke er til rød- eller hvidvin.
For de er så heldige at få en siddeplads til sig selv og Entreco’en, så kan de også lytte til Country- og Western med selveste Leif Kerstein.
Kerstein „country’er“ to gange tyve minutter mellem 18.00 og 18.20 og igen mellem 18.55 og 19.15.
Er man mere til at spadsere rundt i (den selvfølgelige) lune sommeraften, så man kan lytte til de omvandrende jazz og barber shop-bands, så er der også mulighed for at stille sult og tørst hos restaurant Sivas, på Café Trinet og hos Burger House
og grill’en.
Crazy Night i Faxe på fredag - Ulla Abdullas CocobongoBand
Ulla Abdullas Cocobongo Band sig ikke når de med legende lethed kaster sig ud i genrer som jazz, bossanova, calypso, HipHop og god gammeldags garagerock.
- Øv er det færdigt nu.... lød det efter en koncert i Haslev, men nu kommmer Ulla Abdullas Cocobongo Band til Faxe med et show der tager udgangspunkt i et originalt og iørefaldende sangunivers, hvor børn og voksne tager fantasien i hånden og rejser med til CocobongoLand, hvor de skønneste rytmer og melodier findes.
Det er også her vi møder Sille Krokodille, Solsorten Skralde, Loppen Bobbe og Indianerhøvningen og hans uartige sønner Lille Ørn & Lille Bjørn.
Alle kan synge med på de fængende omkvæd og være klar til at slide danseskoene, hoppe i takt, klappe, grine og spille luftguitar,
Med mere end 20 års erfaring fornægter Ulla Abdullas Cocobongo Band sig ikke når de med legende lethed kaster sig ud i genrer som jazz, bossanova, calypso, HipHop og god gammeldags garagerock.
Dejligt alsidigt, og med en børneappeal, som de fire spasmagereefter mange års sceneerfaring har oparbejdet.
Jens Ulrik Simonsen påTrommer og sang, Jacob Jensen, Bas og sang, Lasse Kjærulf Andersen, Guitar og sang og Ulla Britt Simonsen som fortæller på, sang og hamonika .
Ulla Abdullas CocobongoBand leverer et show, der får chokoladebaren til at smelte i hånden, fordi man simpelthen glemmer at spise den.
Der er dømt rock med attitude, tilbagelænet reggae og drømmende bossanova og der er adgang: FOR BØRN OG BARNLIGE SJÆLE.
-Ved en tidligere koncert lød dommen: Bandet spillede så taget lettede. Der blev sunget og danset til den store guldmedalje, og på skolen var man enige om at det var en dejlig koncert, der varmt kan anbefales .
De 5 medlemmer i On Location kommer fra hele Sjælland, fra Faxe, Slagelse, Næstved og København, men de er klar til at underholder uanset hvor i landet festen holdes. og på fredag er det på Vinkældertorvet i Faxe.
De fem gutter har lovet at give aftenen en særligt „americana-sound“, og har man hørt dem før, så er det ikke noget problm for de fem velspillende gutter der alle har spillet siden drengeårene.
Per startede tidligt med at spille klaver - som 7-årig, han har spillet med med flere forskellige men da On Location manglede en keyboardmand, sprang han til. Og nu - 18 år senere - hænger han stadig ud med 'drengene'.
Frank startede med at spille guitar da han var 12 og får nu publikum til atspærre øjne og ører op og lave luftguitar når han fyrer den vildt af på spaden når On Location r på scenen.
Lars har spillet trommer siden han var helt lille - Som 17-årig sad Lars bag trommerne hos "Klaus & Servants", men nu er det On Location det gælder. Lars er til daglig ansat i bank.
Henrik står for bassen og John, bandets anden keybordmand, var såmænd med i „Stjerne for en aften" - en meget lærerig oplevelse i mange henseender, men her er han på, hver aften.
Publikum kan glæde sig til et velsvingende band, og da de fem fredag aften osse skal dele scene med J. Elvis, og hans Elvis-sange på guitar, så lur mig, om de ikke giver gode, gamle Elvis et kraftigt Crazy-spark bag i, inden aftenen er omme.
Crazy Night i Faxe på fredag - Barbershop sang
og Street-Jazz
Det er ikke bare på Vinkældertorvets store scene og den mindre scene mellem Sportigan, Sigga og Elplus der er fuld musik på Crazy Main Street American a Night.
Netop Faxe’s Main Street, Torvegade, får også spillende og syngende besøg når Tuxedo Jazzband og barbershop-sangerne fra Fourtone Barbershop spadserer rundt og underholder mellem de mange boder og åbne butikker.
Så hvadenten man kigger i butikkerne ,efter et af de mange gode tilbud, sidder ved spiseteltet eller et af de mange andre små åndehuller der bliver i Faxe denne aften - så får man musikken serveret ganske tæt på.
Torvegade bliver nemlig afspærret mellem Danske Bank og Fakta og osse mod Kalkbrudsvej. Men for alle fodgængere med dansefødder bliver masser af plads på Torvegades Main Street.
Crazy Night i Faxe på fredag - vind en hel palle øl, prøv rodeotyren, mød Temt-pigerne og meget meget andet
Royal Unibrew har sammen med SuperBrugsen doneret en hel palle øl med hængelås. Vil man gerne være finde den rigtig nøgle, kan man allerede fra i dag købe en nøgle for 30 kroner hos SuperBrugsen i Faxe.
Der bliver også sat en hel palle øl på højkant, hvis man bare har fået fingre i den rigtige nøgle til hængelåsen, der holder sammen på de mange dråber fra Bryggeriet.
Det er Super Brugsen der er gået i samarbejde med byens eget verdensberømte Royal Unibrew om at donere pallen til de tørstige vindere. Hængelås og de mange nøgler, (hvoraf kun een passer til låsen) er sponserede af Profil Låse i Faxe Ladeplads. Vil man gerne være med på nøgleholdet, så kan man allerede fra i dag købe en nøgle for 30 kroner hos SuperBrugsen i Faxe.
Der er kun 200 nøgler til salg, så chancen for en hel palle øl med hjem er noget større end når man spiller både på Lotto og Varelotteriet.
Mens nogen kigger langt efter øl-pallen, så kan resten af familien muntre sig i byen. Her er en rodeotyr sat op på Torvet, og selvfølgelig som i de amerikanske
rodeoer, er der præmier til den der sidder længst på det urolige maskin-dyr. Præmien er fra Kop & Kande, så måske kan man endda drikke øl fra pallen af præmien. Hvem ved?
Rodeotyren er nok for de større børn , men der bliver også en hoppeborg. Her er der dog kun hop for dem der ER børn.
Men alle kan trille rundt og se og snakke med de mange folk i de mange boder på torv og veje.
Røde Kors er der, Rollogruppens spejdere, Socialdemokrater, SF og Enhedslisten, Venstres Vælgerforening, EUC, Linda Sko, Hobby Kort, Flyvehjemmeværnet, Danmarkssamfundet, og så slipper Royal Uni Brew deres „Temt-Piger“ løs over-alt i byen.
Marty Krips, er en cowboy, så ægte som Stars and Stripes, og han kommer fra staten Idaho til Crazy Americana Mainstreet Night i Faxe fredag den 12. august foran Nyt Syn.
Nyt Syn får besøg af en ægte cowboy til Crazy Americana Night. Marty Krips fra Idaho vil posere med hat og western saddel og endda lade sig fotografere med folk foran butikken fredag.
- Idéen er, at folk samtidigt får lov til at prøve, og blive fotograferede med et par af de eksklusive Fly-briller på, siger Steen Merrild fra Nyt Syn.
Bagefter bliver billederne udstillet i butikkens vinduer, og man kan give sin stemme på den der ser mest Fly-cowboy-sej ud på fotoet.
Vinderen vil få et par Flybriller, komplet med glas til en god 9.000 kr-seddel. Alle der stemmer vil samtidigt være med i lodtrækningen om et par Ray Ban solbriller.
Fly-brillen er dansk fabrikeret, i let titanium og den er utroligt stærk i stellet. Helt ideelt til de der både vil være smarte og have en brille der kan tåle lidt af hvert, hvis man lever et aktivt liv med sport til lands eller søs.
Marty Krips, er så ægte som Stars and Stripes, og han kommer fra staten Idaho, hvor han er professionel hestetræner.
Men han er så småt ved at emigrere fra „Over There“ til lille Danmark. For tiden træner han heste i det jyske, og går alt vel, vil han gerne have familien fra Idaho, kone og to børn, til at vende næsen østover også. Men fredag sadler han op i Faxe.
Det bliver ikke kun Temt-piger i Faxe’s gader på fredag. Osse Zumba-dansere og DGI’s piger vil træde op.
Key2Fitness møder op med et swingend hold af veltrænede zumba-piger i alle aldre, og de har før, med stor succes optrådt for publikum på Vinkældertorvet. Denne gang bliver det på Torvegade mellem Sigga og Slagter Grosen at de vil svinge rundt.Første gang mellem 17.00 og 17.30.
DGI’ Storstrømmens Pige repræsentationshold giver den osse gas med en flot opvisning mellem 18.00 og 18.30.
Klokken 19.00 har Zumbaholdet fået pusten igen og de træder så op og igen en halv time, med opvisning af Body Combat, Body Jam, Zumba Gold og Body Flow, inden de velfortjent kan smutte hen til et af spisestederne for at nyde et amerikansk aftensmåltid.
Skulle man være blevet så inspirerede til egen fod-motion efter pigernes show, så kan man osse lige gå hen og være med til en fodbold-sparke konkurrence med præmier fra Faxe Kondi.
Torsdag eftermiddag lige før kl. 16 fik politiet anmeldelse om at der foregik noget mystisk i et sommerhus på Ingridsvej i Faxe Ladeplads. Da politiet nåede frem fandt de en mand der var dræbt.
Herefter blev det helt store apparat sat i gang, og en mand blev anholdt kort tid efter, men ikke på adressen.
Hele Ingridsvej blev afspærret. Det samme gælder store dele af Elmuevej. Politiet oplyser til Faxe Bugten torsdag aften kl. 23 at der vil være afspærret i mange timer endnu.
Politiet ønsker ikke at komme med nogen som helst oplysninger på nuværende tidspunkt, men det blev dog oplyst at det er en sag ud over det sædvanlige, og at såvel sommerhuset som omgivelserne vil blive finkæmmet minutiøst.
På stedet befandt der sig da også folk fra Beredskabsstyrelsen og et meget stort antal politifolk, rejseholdets store mobile kontor, politihunde og flere andre politibiler.